Nu kan man bestille Elroq RS og Enyaq RS i Danmark. De sætter nye standarder for acceleration, batteristørrelse og ladehastighed hos Škoda og koster fra henholdsvis 379.995 kr. og 419.995 kr.
Škodas hurtigste fabriksbiler nogensinde kan nu bestilles i Danmark. Elroq RS, Enyaq RS og Enyaq Coupé RS accelererer 0-100 km/t. på bare 5,4 sekunder takket være en samlet motorydelse på 340 hk (250 kW) fra to elmotorer og har en topfart på 180 km/t.
Trods de markante specifikationer og firehjulstræk har Elroq RS, Enyaq RS og Enyaq Coupé RS rækkevidder på henholdsvis 547 km, 558 km og 565 km (WLTP), fordi de samtidig er udstyret med det hidtil største batteri i elbiler fra Škoda. 84 kWh (79 kWh) rummer batteriet, som dermed er 2 kWh større end batteriet i f.eks. Elroq 85 og Enyaq 85.
Det større batteri kræver ikke længere ladestop. Tværtimod. Med 185 kW DC bliver batteriet opladet 10-80 procent på cirka 26 minutter. 11 kW AC-opladning med f.eks. en ladeboks hjemme tager cirka 8 timer og 30 minutter (0-100 procent).
Sportsundervogn og kraftigere bremser
De mange hestekræfter tøjler Škodas nye elektriske sportsbiler med en undervogn, som er sat op til dynamisk kørsel. De er sænket 15 mm foran og 10 mm bag og har kraftigere bremsekalibre på forakslen end de øvrige modeller. Progressiv styring understøtter ligeledes køredynamikken, ligesom bilernes Driving Mode Select har en særlig ‘traction’-indstilling til firehjulstræk. Og ikke mindst gør Dynamic Chassis Control (DCC), som er standardudstyr i Elroq RS og tilvalg til Enyaq RS/Enyaq Coupé RS, det muligt at skræddersy køreegenskaberne, da de adaptive støddæmpere kan justeres på op til 15 parametre. Bilerne har som standard 20” alufælge, og 21” alufælge kan tilkøbes.
Sportsligt Modern Solid-design
Udseendet matcher de sportslige køreegenskaber, for de nye RS-modeller giver Škodas Modern Solid-design et frækt, sportsligt touch. Fronten med det nye Teck-Deck-Face er high gloss-sort, ligesom Škoda-navnet på fronten og bagklappen samt tagrælingen, vinduesrammerne og sidespejlene er sorte. Ligeledes har forkofangeren og bagkofangeren, som har eget RS-design, sorte elementer.
Som nye topmodeller i Škodas elektriske modelprogram bliver der selvfølgelig kræset for både fører og passagerer i de rummelige kabiner, der har det eksklusive interiørtema Design Selection RS Lounge. Sæder, midterarmlæn, dele af instrumentbordet og dørpaneler er beklædt med sort Suedia, og limegrønne syninger skaber kontrast på sæder, instrumentbord og rat. Derudover har instrumentbordet og dørpanelerne detaljer i karbon-look, sportspedalerne har kapper i stål, og loftet og sidestolperne er sorte.
I Enyaq RS og Enyaq Coupé RS kan man tilvælge interiørtemaet RS Suite, hvor sæderne er beklædt med en kombination af læder og kunstlæder, samtidig med at syningerne er hvide og flere overflader i kabinen har karbon-look.
Kan bestilles nu
El-førersædet har massagefunktion, hvilket passagersædet foran også kan udstyres med, og RS-modellerne har ligeledes som standard de roste fuld LED Matrix-forlygter, der her er visuelt forbundet af et LED-bånd af små, lodrette LED-lys øverst på fronten. Desuden har de tre biler LED high-baglygter med animeret blinklys, sideairbags bag (i alt ni airbags) og el-bagklap med virtuel pedal.
Udstyrsmæssigt bygger Elroq RS, Enyaq RS og Enyaq Coupé RS ovenpå det eksisterende elektriske modelprogram – inklusive Sportline. Det vil sige, at det 3-egede sportslæderrat har varme og paddles for rekuperation, ligesom bilerne bl.a. har varmepumpe, 13” infotainmentskærm, Travel Assist med adaptiv fartpilot, navigation, trådløs Apple CarPlay, parkeringssensorer for/bag, bakkamera, Phone Box med trådløs opladning, Kessy Advanced (nøglefri betjening), alarm, elektrisk børnelås i bagdøre, 2 x USB-C bag, Sunset – mørktonede tonede ruder bag og anhængerforberedelse.
Elroq RS er den første Elroq-model med firehjulstræk, og ligesom de nye Enyaq RS og Enyaq Coupé RS er den godkendt til at trække 1.200 kg anhænger med bremser.
Elroq RS koster fra 379.995 kr., Enyaq RS koster fra 419.995 kr., og Enyaq Coupé RS koster fra 439.995 kr. De kan alle bestilles hos din lokale forhandler nu med forventet levering til efteråret. Vil man bag rattet og opleve køreglæden, inden man bestiller en af de nye RS-modeller, får alle Škoda-forhandlere Elroq RS og Enyaq RS til prøvekørsel i løbet af efteråret.
Elroq RS, Enyaq RS og Enyaq Coupé RS kan konfigureres på skoda.dk senere i denne uge.
Elroq RS, Enyaq RS og Enyaq Coupé RS har samme samlede 5 års garanti/150.000 km* som alle nysolgte elbiler fra Škoda Danmark.
*Samlet garanti i 5 år/150.000 km ved materiale- og fabrikationsfejl på batterielektriske biler (BEV) solgt af Škoda Danmark til en af Škoda Danmarks autoriserede forhandlere og udleveret af forhandleren efter den 19.12.24. De første 2 år dækkes af fabrikantens garanti, de næste 3 år dækkes af Škoda Danmark igennem vores autoriserede servicepartnere i Danmark, Grønland og på Færøerne. Garantien omfatter ikke Plugin Hybrider (PHEV), digitale tjenester og services, indefra kommende gennemtæring, eftermonteret udstyr, naturligt slid eller sliddele, lak, højvoltsbatteri eller vejhjælp. Højvoltsbatteriet er omfattet af fabrikantens 8-årige garanti og op til 160.000 km. Se øvrige vilkår og begrænsninger på skoda.dk/garanti.
Bilen er vist med ekstraudstyr. Vejl. udsalgspris gælder Elroq RS 85 så længe lager haves. Halvårlig CO2-ejerafgift: 420 kr. Forbrug 16,3 kWh/100 km. Rækkevidde op til 547 km. Forbrug og rækkevidde påvirkes bl.a. af kørestil, vejrforhold og ekstraudstyr. Forv. lev. inden for 6 mdr. Se mere på skoda.dk.
Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk